Hvad er radon? Få svarene her.

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv gas. Den dannes i jorden og trækker op i huset, hvis der er sprækker eller revner i konstruktionen. Radon kan hverken ses, lugtes eller høres.

Er radon farligt?

Ja. Hvis du bliver udsat for den radioaktive radongas over en længere periode, kan det øge risikoen for lungekræft. Hvert år er der i gennemsnit 300 mennesker, der får konstateret lungekræft, hvor radon er medvirkende årsag. 

Er radonsikring lovpligtig?

Nej, radonsikring er ikke lovpligtig. Men hvis du får mistanke om et forhøjet radonniveau i dit hus, anbefaler vi dig, at du får radonsikret hjemmet. Radon er nemlig sundhedsskadelig og blandt andet medvirkende til lungekræft. 

Hvad er radonsikring?

Radonsikring er termen for den overordnede procedure ved radonrenovering. Vi radonsikrer, når vi går i gang med en radonmåling, afdækker mulighederne for, hvordan vi kan sikre dit hus mod radon og foretager selve udbedringerne. 

Hvad koster radonsikring?

Det er individuelt, hvad radonsikring koster. Det kommer helt an på, hvor omfattende husets radonsikring er. Tag en snak med en professionel energivejleder, som kan give dig et prisoverslag. 

Hvordan udføres radonsikring?

Det er optimalt at fjerne årsagen til det forhøjede radonniveau fremfor at ventilere eller suge den radioaktive gas væk. Det skal naturligvis være økonomisk og bygningsmæssigt muligt.

Når der er konstateret et for højt radonniveau, vurderer vi, om der er utætheder mod jorden som sætningsskader, uisolerede gulve i ældre huse og rørgennemføringer, der kan skabe utætheder. Vi vurderer, om det er muligt at etablere et radonsug, hvis det er et 1-plans hus. Vi ser på, om det er muligt at opgradere ventilationen i huset. 

Hvilken radonmåling er bedst?

Radonniveauet er nemt at måle, når vi udfører en professionel radonmåling via et radon dosimeter. 

Hvad koster radonmåling?

Prisen på en radonmåling afhænger af omfanget. Men radonsikring er fradragsberettiget via håndværkerfradraget, så du kan få økonomisk støtte til din eventuelle radonrenovering. 

Hvad er en radonmåling?

En radonmåling er en effektiv metode til at afdække radonniveauet i dit hus. Radonmålingen foretages med et radon dosimeter. Det er ofte en professionel energivejleder, der foretager en radonmåling. Målingen varer to-tre måneder.

Hvor meget radon må der være i et hus?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der maksimalt måles et radonniveau på 100 Bq/m3 i et hus. 

Hvor meget radon er der i mit hus?

For at du kan vide, hvor meget radon der er i dit hus, skal du have foretaget en radonmåling. I et radonsikret hus er niveauet under 100Bq/m3. 

Radonmåling hvor ofte?

Når du får mistanke om, at der kan være et forhøjet radonniveau i dit hus, bør du få foretaget en radonmåling. En sådan måling tager mellem to-tre måneder og er mest optimal at udføre i vinterhalvåret.

Der kan være god grund til at få foretaget en ny måling over en årrække for at måle udviklingen.

Hvordan?

Vi bruger et radon dosimeter til at måle radonniveauet i dit hus. Vi kommer ud til dig med vores udstyr. Først ser vi på din bolig og vurderer, hvor der er muligheder for radonsikring. Derefter sætter vi radonmålerne op. Efter ca. tre måneder gennemgår vi den endelige radonrapport sammen med dig. 

Hvornår?

Det er bedst at måle radonniveauet i vinterhalvåret. Det er her, vi bedst kan vurdere, om der er fodkoldt samt trækker fra vægge og vinduer. Det er også i fyringssæsonen, at radonniveauet vil være højst. En måling tager ca. to-tre måneder. 

Hvordan reducerer jeg radon?

Du kan reducere radonniveauet på flere måder blandt andet ved at få udført en radonrenovering. Hvis du ønsker at få reduceret radonniveauet i en kælder, er nøgleordet ”ventilation”. Her har vi et samarbejde med InVentilate.

Du kan få håndværkerfradrag, når du radonsikrer din bolig. Så får du en økonomisk støtte til at reducere det sundhedsskadelige radon. Desuden hjælper det med mere udluftning, bedre ventilation, etablering af radonsug og montering af en radonmembran.

 

Vil du radonsikre dit hjem? 

Kontakt vores energivejleder og radonekspert Kirsten Burfelt. 

 

Tlf.: 87 59 11 11

Mail: kb@aat.dk