Projektleder - Byg til Djurslands største tømrervirksomhed

Jobbeskrivelse

Enestående chance: Aalsrode Tømrerfirma A/S søger en erfaren og dynamisk Projektleder - Byg, der har bygge-blod i årerne. Virksomheden er på en meget spændende vækstrejse og det er en enestående chance at få indflydelse på udviklingen i en byggevirksomhed, der i de seneste år har haft en betydelig vækst! Har du ambitioner, kompetencer og passion for at være med på denne spændende rejse?

 

Stillingen 

Aalsrode Tømrerfirma A/S ønsker at styrke organisationen for at realisere virksomhedens store potentiale. Derfor søger virksomheden en engageret Projektleder - Byg. Du får med reference til direktøren ansvaret for små og store spændende projekter. Overordnet er det at styre kompleksiteten inden for byggeri med en kommerciel angrebsvinkel. Fokus er dels den daglige drift med det overordnede ansvar for byggeledelse, relationer til kunder og andre interessenter og dels ledelse, udvikling og sparring af/med virksomhedens medarbejdere. Du kommer til at beskæftige dig med kundedialog og kvalitetssikring, udvælgelse og styring af underleverandører, samt beregning. Endelig er en af hovedopgaverne ledelse af medarbejdere på byggepladserne.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som for eksempel bygningskonstruktør og en uddannelse som tømrer, men mest af alt har du ”bygge-blod” i årerne. Du besidder en solid erfaring med gennemførelse af byggeopgaver, projektledelse, personaleledelse, personaleudvikling og du er vant til at arbejde kommercielt og meget kundeorienteret.

Som person

er du kommerciel og har altid kunden i fokus. Du tænker altid på næste skridt i processen og du har sans for detaljen uden at miste overblikket. Du sikrer arbejdsglæden hos dine medarbejdere, kollegaer og leverandører.

AAT Gruppen tilbyder

En udviklende stilling i en utrolig interessant og professionel, dynamisk østjysk virksomhed i vækst. Hos os er arbejdsglæde helt centralt, da vi tror på at glade medarbejdere skaber glade kunder. Det betyder vi tilpasser stillingen til netop dine kvalifikationer og ønsker nu og i fremtiden. Du vil indgå i en større gruppe byggeledere med rig mulighed for både at give og modtage sparring om dagligdagens opgaver. Du vil få masser af udfordringer og mulighed for faglig såvel som personlig udvikling.

Send din ansøgning nu

Eventuelle spørgsmål vedr. stillingerne kan rettes til CEO Jørgen Keinicke, ”KEINICKE mennesker/udvikling/ledelse” på telefon 87 52 70 50.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt i forhold til klienten indtil andet aftales. Stillingsbeskrivelse og kandidatprofil kan ses på www.keinicke.com.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgningsfrist:

15. juli 2018

ANSØG HER

 

Om virksomheden

Aalsrode Tømrerfirma A/S

Aalsrode Tømrerfirma A/S blev grundlagt i 1909 den 14. september, og har siden været i en rivende udvikling.

I dag er AAT Gruppen Djurslands største tømrervirksomhed med mere end 100 ansatte, med mere end 100 år bag sig. En tidssvarende virksomhed med en professionel bestyrelse, et skarpt fokus på digitalisering, og med stærke medarbejder som har stor lyst til fremtiden.

Aalsrode Tømrerfirma A/S er en faglig kompetent og troværdig samarbejdspartner, når du har en byggeopgave. Vores ca. 100 medarbejdere leverer gedigent håndværk i alle opgavetyper og – størrelser – lige fra vinduet der binder til det store nybyggeri. Du får ægte engagement med arbejdsglæde og faglig stolthed.

 

Vores primære arbejdsområder:

  • Tømrer opgaver, Store og små opgaver – Løser alle typer opgaver
  • Entrepriser opgaver, Hoved-, Total-, og Fag-entrepriser
  • Opgave størrelse 500 kr. til 50.000.000 kr.
  • 40 pct. af aktiviteten er i Århus området, 60 pct. Djursland

AAT Gruppen har store erfaring på en lang række områder, hvilket også er medvirkende til at vores kunder kommer igen og nye kunder kommer til.

 

Arbejdsglæde er et af de helt grundlæggende fundamenter i virksomheden. Det skal være både rart og sjovt for alle hos AAT at gå på arbejde. Vi vil altid aflevere et godt stykke arbejde, vi kan være stolte af. Det fokus betyder også, at den enkelte medarbejder bidrager med sine faglige evner på en ansvarlig, effektiv og stabil måde.
Ansvarligt fordi beslutningerne i meget høj grad træffes af de enkelte teams ude på byggepladsen.
Effektivt fordi dialogen foregår direkte mellem kunden og de fagfolk, der udfører arbejdet.
Stabilt fordi kollegerne kender hinanden og arbejder sammen i et positivt og tillidsfuldt samarbejde.