Tømrersvende søges til vores elementproduktion

Vi har travlt med vores elementproduktion og søger derfor 1-2 tømrersvende.

 

Du kommer til at arbejde sammen med et fast team på omkring ti kolleger i vores helt nye værksted til elementproduktion i Aalsrode. Værkstedet er indrettet, så der er taget flest mulige hensyn til at lette arbejdsforholdene, der er gode velfærdsfaciliteter og vejret er altid godt i hallen – hele året.

Der er både lærlinge, svende og enkelte ufaglærte beskæftiget i elementproduktionen.

 

Det er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt.

Hvis du er interesseret, så send en motiveret mail til Johan Husum på jh@aat.dk.
Ring gerne til Johan på tlf. 23 46 41 07 for at høre mere om stillingen.

 

Om AAT - Aalsrode Tømrerfirma A/S

Vi er en virksomhed med ca. 100 medarbejdere, der er placeret i Aalsrode uden for Grenaa. Vi sætter en stor ære i gedigent håndværk – lige meget om der er tale om en lille spjældopgave eller en stor totalentreprise. Stoltheden over vores arbejde hænger uløseligt sammen med arbejdsglæden, der spiller ind i alle dele af vores dag, hvor kunder og samarbejdspartnere bliver mødt med positivitet.