7. november 2019

Tømrerentreprise på smukt bygningsværk

"Der er 1300 kvadratmeter tag og 400 kvadratmeter facader, som skal dækkes med skærmtegl."

"Bederværket" er navnet på et spændende projekt, hvor vi har tømrerentreprisen. Aarhus Vand har investeret 67 mio. kroner i byggeriet af et nyt vandværk, som bliver en integreret del af Byparken i Beder syd for Aarhus.

Farvespil med skærmtegl på facade og tag

Byggeleder Per Kinly er ansvarlig for vores del af byggeriet, nemlig tømrerentreprisen. Han fortæller, at det er et interessant stykke arbejde.

"På den udvendige del af byggeriet står vi for tagkonstruktionen og beklædning af facaderne. Både facader og tag er beklædt med skærmtegl. Et produkt valgt af bygherre og leveret af Komproment. Det er et spændende materiale, fordi det er naturmateriale og har sit eget farvespil." Vores tømrersvend Henrik og lærling Esben har indtil nu været i gang med montering af teglene de sidste otte uger, og Per fortæller, at de er færdige engang i december.

"Der er 1300 kvadratmeter tag og 400 kvadratmeter facader, som skal dækkes med skærmtegl, og hver teglsten skal sættes op med to skruer. Det tager naturligvis en rum tid," forklarer Per.

Henrik og Esben er færdige med begge facader og er nu cirka 30% færdige med taget. Her har de desuden fået selskab af to tømrere mere, så processen går hurtigere.

"Det er interessant i sig selv at se så store flader – og så at få lov til at arbejde med dem. Det får et meget ikonisk udtryk, hvilket også har været arkitektens intention. Jeg glæder mig til at se det endelige resultat, når det står færdigt i Byparken," fortæller Per.

Næsten færdige med indvendig del

Indvendigt i Bederværket står vi for lofter, døre, gulve og de lette vægge – og så har vi tømrerentreprisen på tekøkken og mødelokaler.

"Jeg vil sige, at vi er omkring 95% færdige indvendigt. Vi mangler lidt arbejde på gulve, lofter og døre, som vi laver i december." Ifølge Per, er vi helt færdige lige inden jul, hvor værket skal være i drift i slutningen af 2019.

Moderne vandværk

Årsagen til, at der bliver bygget et nyt værk er, at det nuværende værk ikke længere lever op til de krav, der stilles til et moderne vandværk. Det nye Bederværk bliver derfor udstyret med den nyeste teknologi og krav inden for vandproduktion og drikkevandssikkerhed.

Værket fremstår minimalistisk i sit udtryk som to sammenbyggede længebygninger, indbygget i terrænet i Byparken.

Totalentreprenør på projektet er Aarsleff, og byggeriet er tegnet af Cubo Arkitekter.

 

Se visualisering af det færdige resultat her.

Nyt fra AAT

Følg også vores hverdag på facebook.com/aalsrodetoemrerfirma/

14. januar 2020

Året starter med nye projekter

2020 er heldigvis ikke et år, hvor vi kommer til at kede os. Vi ved allerede nu, at der kommer til at være godt gang i flere store projekter i både totalentreprise, hovedentreprise og tømrerentreprise.

Læs mere
18. december 2019

Flot familiebyggeri midt i Hornslets navle

I efteråret 2020 har du mulighed for at flytte ind i et lækkert familiebyggeri lige midt i Hornslet by, som vi lige nu er med til at bygge.

Læs mere
11. december 2019

Sildebensparket i hele huset

Vi har netop færdiggjort en opgave, som vi ikke har mange af – men som der kommer mere efterspørgsel på. Sildebensparket er i dén grad blevet populære blandt private.

Læs mere