12. april 2019

Nye projekter i støbeskeen

"Det er spændende med alle de projekter, vi har sat i værks."

- Projektchef og tømrermester
Klaus Allermann.

Det har været nogle spændende måneder med flere nye projekter godkendt, igangsat og færdiggjort. To af de projekter, vi har i gang lige nu, ligger i Hornslet og i Aarhus.

Bedst og billigst i Hornslet

Vi glæder os til at skulle i gang med at opføre 55 boliger i Hornslet for boligselskabet Djursbo. Det er en opgave, vi først blev prækvalificeret til, og som vi fik – på baggrund af den bedste løsning til en fair pris.

De 55 boliger skal opføres i tre punkthuse med betonelementer med en skalmur og stålaltaner.

Vi udfører opgaven i totalentreprise, hvor vi samarbejder med P+P Arkitekter og LB Consult. "Lige nu er vi ved at finde de sidste samarbejdspartnere til projektet, så vi er klar til at komme i jorden lige efter sommerferien," fortæller projektchef og tømrermester Klaus Allermann. Byggeriet skal efter planen stå færdigt i slutningen af 2020.

Bilen kører til Aarhus

Vi er samtidig kommet i gang med en renovering af en bygning i Aarhus, nærmere bestemt Frederiks Allé 140. Det er renovering af en byejendom med mere end 30 lejligheder, hvor vi er hovedentreprenør. Projektet omfatter alt fra nedbrydning til det helt færdige arbejde, som efter planen står klart til jul.

Frede Andersen VVS er bygherre, og vi samarbejder desuden med BP ElectricMurerfirma Bent KlausenP. OlesenES Smede og Maskinservice samt B.A. Facader.

Vi klager ikke

"Det er spændende med alle de projekter, vi har sat i værks," fortæller Klaus Allermann. "Boligbyggeri er rimelig godt kørende, specielt fordi boligforeningerne byder meget ud. Når de har gang i den, så får vi i byggebranchen også gang i arbejde – så vi klager ikke. Men vi skal selvfølgelig fortsat ramme de rigtige priser for det bedre stykke håndværk."

Nyt fra AAT

Følg også vores hverdag på facebook.com/aalsrodetoemrerfirma/

25. november 2019

Møblement til en baggård

I efteråret har vi arbejdet på et stort udendørs møblement, som nu er blevet færdigmonteret. Det er opført i Ipé-hårdttræ i flotte former.

Læs mere
7. november 2019

Tømrerentreprise på smukt bygningsværk

"Bederværket" er navnet på et spændende projekt, hvor vi har tømrerentreprisen. Aarhus Vand har investeret 67 mio. kroner i byggeriet af et nyt vandværk, som bliver en integreret del af Byparken i Beder syd for Aarhus.

Læs mere
4. november 2019

Undgå skimmelsvamp i boligen

Skimmelsvamp lever på overfladen af træ og andre organiske materialer. Det er en svampeform, du ikke ønsker at få ind i din bolig, da du kan blive syg af den. Heldigvis kan vi gøre en del for at forebygge angreb.

Læs mere