24. februar 2020

Granparken nærmer sig sin afslutning

"Samarbejdet fungerer mega godt, og jeg føler, at alle folkene på pladsen er blevet en del af vores AAT-familie,” fortæller projektleder i Granparken Maja Schmidt.

Vi er efterhånden nået frem til femte og sidste etape af Granparken. Et projekt i Ebeltoft, hvor vi renoverer 55 boliger i totalentreprise for boligselskabet Djursbo. Etape 4 er blevet afleveret, og beboerne flytter ind fra 1. marts.

Projektet startede tilbage i oktober 2017. Standen af de bærende bygningsdele var dog utilstrækkelig, og i tæt dialog med bygherre og rådgivere valgte vi at lave en gennemgribende renovering. Vi har derfor brugt elementer fra vores elementproduktion hjemme i Aalsrode.

Første større samarbejde mellem elementhal og byggeplads

Siden vi åbnede vores elementhal i foråret 2018, har elementerne til Granparken fyldt det meste derinde. Det har vist sig at være et godt projekt at begynde med.

"Det har været en meget lærerig proces at gå igennem, både for mig som projektleder i Granparken og for Johan, som er teamleder i Elementhallen," forklarer Maja Schmidt.

Processen har givet god anledning til en tæt dialog.

“Dialogen har været væsentlig for begge ender af elementarbejdet. I nogle tilfælde har det været helt små ændringer hjemme i produktionen, som har haft stor betydning for dem, som rejser elementerne ude på pladsen,” siger hun.

Hele holdet fra elementproduktionen har også været med ude på byggepladsen.

“Her har de så kunnet snakke sammen med dem, som rejser elementerne på pladsen, om, hvordan vi bedst løser de små udfordringer. Og det samarbejde mellem folkene har været afgørende,” fortæller Maja og uddyber:

“Det, at vi selv står for produktionen af elementerne, skaber et meget dynamisk flow både i produktionen og på pladsen. Hvis der er en fejl på et element, skal vi ikke til at vente på, at producenten kommer og retter fejlen. Det kan vi nu gøre selv – og det går hurtigere. Vi er efterhånden blevet en stor organisation med mange afdelinger med selvstændige mål og budgetter, men vi har altid en god dialog og hjælper hinanden. Der er ikke noget "mig før dig-princip”.

En udvidet AAT-familien

Vi har flere af vores faste samarbejdspartnere med i byggeriet, som VVS Per Møller, Bent Klausen og Søndergaard, og netop nu er Freys Planteskole i gang med haveanlægget.

"Samarbejdet fungerer mega godt, og jeg føler, at alle folkene på pladsen er blevet en del af vores AAT-familie,” siger hun.

Opgaven i Granparken har varet længe, men vi er nu gået i gang med slutspurten.

“Det er så fantastisk at se, alle holder hovederne høje og skaber en god stemning på pladsen. Det er både internt i AAT-familien, men også på tværs af faggrupperne. Jeg synes, det er dejligt at komme derud hver dag, og jeg tager hatten af for dem allesammen," afslutter Maja.

Den sidste del af renoveringen er færdig, så vi kan aflevere den 1. august 2020.

 

Nyt fra AAT

Følg også vores hverdag på facebook.com/aalsrodetoemrerfirma/

25. marts 2020

Vi passer på jer, og I passer på os - vi tager alle vores forholdsregler, men uden panik!

Marts måned 2020 vil nok mest blive husket for corona. Det er også noget vi hos Aalsrode Tømrerfirma har drøftet, og vi har taget vores forholdsregler og passer godt på hinanden.

Læs mere
13. februar 2020

Tjek dit hus for stormskader

Allan, Bodil, Carl. Vi kan alle relatere til en storm, som har printet sig ind i hukommelsen. Hvis du har hus, kan du sikkert mærke, hvordan bekymringerne for diverse ødelæggelser allerede melder sig på banen, bare ved at tænke på det.

Læs mere
29. januar 2020

1- og 5-årsgennemgang af dit byggeri

Når du har været igennem et gennemgående byggeprojekt, er der ofte aftalt et eftersyn efter et og fem år. Vi bruger gennemgangene til at se nærmere på de mangler ved byggeriet, du som kunde eventuelt har opdaget.

Læs mere