3. april 2020

Du kan godt få besøg af håndværkere

“Jamen man kan sige det sådan, det påvirker os, fordi det gør tingene mere bøvlet.”

Tim Lundby, forretningsfører

 

Det er helt tydeligt, at private er bekymrede for at få håndværkere ind i hjemmet.

“Men det behøver de altså ikke være. Vi finder en løsning. Vi skal, som vores statsminister har sagt, holde hjulene i gang i Danmark. Det forsøger vi ved at tage denne dialog med vores private kunder,” fortæller forretningsfører Tim Lundby.

Der findes mange måder at løse besøgene uden fysisk kontakt.

“Vi kan komme forbi, når I ikke er hjemme. Vi kan også lave en aftale om, at vi spritter det hele af, når vi går igen, lufter ud og tager vores affald med. Vi holder afstand, når vi kommer, så vi ikke render ind i hinanden, men kan tale sammen med stor afstand mellem os, det kan eventuelt være udenfor,” forklarer han.

Forholdsregler på de store pladser

Dagligdagen på de større pladser kører fint videre.

“Her handler det om, hvordan vi håndterer det rent praktisk – hvordan undgår vi, at vi er for mange sammen, hvordan klarer vi lige frokosten og hvordan sikrer vi, at der ikke kommer så mange forbi? Det er egentlig forholdsvist nemt at løse,” fortæller han.

“Det er de private kunder, der trækker sig, men de kan sagtens ringe og få udført opgaver af vores håndværkere,” forklarer han. 

 

“Vi passer på jer, og I passer på os – vi tager alle vores forholdsregler, men uden panik”

Dette citat sender alle vores ansatte ud med alle mails.

“Vi satte den på den første dag, fordi det er vigtigt for os at vise, at vi er ekstremt opmærksomme på det her og alvoren omkring det. Det gælder os alle. Når det så er sagt, så er det også vigtigt at understrege, at der findes løsninger i det her – vi behøver ikke gå i panik, vi skal bare tage vores forholdsregler.”

Heldigvis kan vi mærke en større efterspørgsel fra private.

“Vi håber og tror, at når det her forhåbentligt snart er ovre, så kommer der gang i hjulene igen. Men man behøver ikke holde sig tilbage indtil. Har du et byggeprojekt eller et renoveringsprojekt, så se at få ringet til en håndværker,” opfordrer han.

 

Nyt fra AAT

Følg også vores hverdag på facebook.com/aalsrodetoemrerfirma/

18. maj 2020

Vi skal skabe en storbylandsby

Og hvad betyder så en storbylandsby? Det dækker over et boligområde, hvor “almindelige” borgere bor side om side med socialt udsatte. På den måde samles de to grupper i et fællesskab, og de kan derigennem støtte og integrere hinanden.

Læs mere
22. april 2020

1.500 kvm. trælasthandel i to etager

Siden uge 43 har der været gang i byggeriet af et godt 1.500 kvm. nyt domicil for XL-Byg i Roskilde. Processen har kørt planmæssigt, byggeleder og alle samarbejdspartnere er glade.

Læs mere
25. marts 2020

Vi passer på jer, og I passer på os - vi tager alle vores forholdsregler, men uden panik!

Marts måned 2020 vil nok mest blive husket for corona. Det er også noget vi hos Aalsrode Tømrerfirma har drøftet, og vi har taget vores forholdsregler og passer godt på hinanden.

Læs mere