Tømrer/snedker søges til vores værksted

Vi leder efter en dygtig faglært tømrer/snedker til at løse special opgaver, primært på vores eget værksted, men fra tid til anden også ude af huset. Du skal være kreativ, have sans for detaljer og kunne arbejde selvstændigt.
Du får til tider rigtig travlt, og kan have mange bolde i luften af gangen, ligesom opgaverne er meget varierede. Vi forestiller os, at du har en god portion erfaring, og kan løse alle slags opgaver selvstændigt.

Du vil blive en del af en virksomhed med ca. 100 medarbejdere, der har fokus på at levere gedigent håndværk i alle opgavetyper og -størrelser – lige fra vinduet der binder til den store totalentreprise.
Arbejdsglæde er et af de helt grundlæggende fundamenter for os. Det skal være både rart og sjovt for alle hos AAT at gå på arbejde. Du skal altid aflevere et godt stykke arbejde, du og vi kan være stolte af.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og ønskes besat snarest muligt.
Hvis du er interesseret i stillingen så send en mail og fortæl lidt om dig selv. Mail stiles til jba@aat.dk